Lejebetingelser

Almindelige lejebetingelser
Lejers ansvar: Lejede genstande leveres i fejlfri stand og skal returneres i fejlfri stand. Evt. fejl og mangler skal meddeles ved levering.Lejer betaler for skader opstået medens genstande har været i lejers varetægt. Erstatning er aktuel pris for tilsvarende genstand. Borde, stole og emballage må ikke udsættes for fugt.Emballage returneres sammen med det lejede. Eventuelt manglende emballage erstattes til dagspris.Ordreændring: Ændringer af ordrer modtager vi indtil 7 dage før brugsdato. Senere ændringer behandles, men udlejer kan ikke belastes for evt mangler.Levering/afhentning: Datoer for levering og afhentning i ordrebekræftelse er vejledende, og kan ændres af udlejer til tidligere levering hhv senere afhentning uden lejers samtykke. Afbestilling: Afbestilling skal ske senest 14 dage før lejemålets begyndelse. Senere afbestilling faktureres med 20 % af fakturabeløbet.Transport: Levering af lejede genstande faktureres med gældende transportpris. Levering i grundplan max. 20 m fra bil med mindre andet er aftalt.Transport sker i lastbil 12 ton højdemål 3,70 meter. Kørevej skal være egnet og fri.Egen transport skal ske i lukket bil eller lukket trailer. Ej trailer med løsliggende presenning. Varer udleveres til egentransport ved port. Læsning og aflæsning ved lejer.Betaling: Betaling ved modtagelse med mindre andet er aftalt. FestogService.dk kan kræve depositum i forbindelse med ordrebekræftelse.Leverandørsvigt: Udlejer kan ikke gøres erstatningsansvarlig for leverandørsvigt. Varegrupperne stofduge, fadøl, sluskice, popcorn, softice og engangsudstyr lejes/købes af udlejer hos leverandører.
Lejebetingelser telt tillæg
Anvendelse: Nedenstående lejebetingelser finder anvendelse på leje af telt fra udlejer, medmindre andet er aftalt skriftligt
mellem lejer og udlejer.Transport/opstilling af telt: Udlejer sørger for transporten af det lejede telt frem til den anførte adresse samt opstilling og nedtagning
hos lejeren. Priserne er baseret på kørslen med lastbil op til 10 ton, og der skal derfor være køremulighed
for dette køretøj på stedet. Levering max. 10m fra bil, hvorefter beregnes bæretillæg – eller lejer stiller duelig arbejdskraft til rådighed ved opstilling/nedtagning. Pladsen, hvorpå teltet skal opstilles, skal være ryddet
og klar til opstilling. I tilfælde af orkan, storm, ulykkestilfælde, havari og anden form for force majeure, der
forhindrer opstilling eller nedtagning, udsættes opstilling/nedtagning, så længe denne tilstand varer. Udlejer
er uden ansvar over for lejer og andre. Ansvar: Så længe det lejede er i lejers varetægt, er denne ansvarlig for enhver skade, der påføres det lejede, ligesom lejer bærer risikoen ved det lejedes bortkomst eller hændelige undergang. Lejer er også ansvarlig for
skader, der tilføjes det lejede af tredjemand, uansat under hvilke omstændigheder skaden indtræder. Reparationer af skader på det lejede udføres på udlejers foranstaltning og for lejers regning. Ved bortkomst af
det lejede samt skader, der ikke kan repareres, skal det lejede erstattes svarende til dets ny værdi. Udlejer
er ikke ansvarlig for personskade eller skade forvoldt af det lejede. Eventuelle skader i terrænoverfladen,
som pløkhuller og hjulspor er lejers ansvar. Lejer er pligtig til at underrette udlejer om forholdene på opstillingsstedet, idet udlejer ikke undersøger forholdene inden levering af det lejede. Det er derfor lejers ansvar,
at udlejer er blevet informeret om forhold, der kan have betydning for levering, opstilling og nedtagning.
Det lejede må ikke fremlejes eller lånes ud af lejer til tredjemand uden udlejers skriftlige accept heraf. Fejl og mangler: Lejer har pligt til at undersøge det lejede ved modtagelsen. I tilfælde af fejl og mangler skal udlejer underrettes omgående. Hvis lejer ikke inden ibrugtagning har gjort udlejer opmærksom på fejl og mangler, betragtes
materialet som modtaget i fejlfri stand. Senere reklamationer anerkendes ikke. Anvendelse og opbevaring af det lejede: Teltet skal være lukket, når det ikke benyttes. Teltdugen skal beskyttes mod skarpe kanter, og der må ikke
opsættes klistermærker, tape eller andet på de lejede genstande. Ansvar overfor offentlige myndigheder: Ansvar overfor offentlige myndigheder vedrørende brug af det lejede påhviler alene lejer. Lejer er selv forpligtet til at indhente tilladelser, hvor dette er påkrævet. For arrangementer, der planlægges på offentlig
plads eller vej, (herunder også private veje!) skal politiets tilladelse indhentes.
Ved skade på personer eller ting, der befinder sig i eller ved teltet, er udlejer ikke erstatningspligtig. Udlejer
har intet ansvar overfor nedgravede kabler, kloakrør og vandledninger af enhver art, der måtte befinde sig i
teltets og pløkkernes opsætningsareal. Lejeperiode: Lejeperioden for teltet er normalt 3 dage, regnet som leverings-, brugs- og afhentningsdato. Misligholdelse: Udlejer har ret til uden varsel at ophæve lejeaftalen, såfremt der udvises væsentlig misligholdelse fra lejerens side. Forsikring: Lejer opfordres til at undersøge, om deres almindelige forsikring dækker eventuelle skader/tyveri på de lejede genstande.  All risk forsikring kan tegnes hos udlejer med 2,5% af forsikringssum f.eks festpakke luksus kr 1.500,00Betaling: Udlejer kan opkræve depositum min 10% af lejebeløbet og min kr 1000,00 pr udlejning. Depositum refunderes såfremt lejer senest 1 måned forud for arrangement opsiger lejemålsaftale. Ved opsigelse af lejemålsaftale mellem 30 dage og 14 dage forud for arrangement betales 50 % af lejeaftalens beløb. Senere end 14
dage forud for arrangement forfalder hele lejemåls-aftalens beløb til betaling. Udlejer skal søge evt opsagt
lejemålsaftale udlejet til anden side. Hvis erstatningslejemål gennemføres er kun depositum forfaldent til betaling. Udlejer vil i særlige tilfælde; dokumenteret dødsfald, sygdom og lignende fravige ovennævnte betalingsbetingelser.
Hele lejebeløbet forfalder til betaling ved levering af udstyret.